Om vores opdræt

Vores opdræt er beliggende i Sønderjylland lige syd for Ribe på en lille landejendom. Vores opdræt er et familieforetagende hvor hele familien deltager på forskellig niveau og interesseplan. Vi Katrine og Michael har opdrættet bengalkatte siden 2009 men vi har haft katte hele livet. Michael sidder som formand i Dansk Bengalklub og som næstformand i Viking Cats som er en underafdeling af Tica. Katrine sidder ligeledes i bestyrelsen i begge klubber. Det daglige ansvar for opdrættet og udvælgelsen af avlsdyr står Katrine for. Katrines store passion ud over bengalkattene er dobermann. Vi bruger sammen med vores 2 piger meget af vores tid på at deltage i udstillinger både med kattene og hundene. Vores ældste datter Melanie har hendes beagler som hun udstiller og træner i lydighed og rally samt schweiss spor, derud over er hun også blevet bidt af at træne i Politihundeforeningen med vores dobermann. Vores yngste datter Rebecca elsker også at deltage på hunde og katteudstillinger som juniorhandler men ellers så er det mest hestene der har hendes interesse.

Mere om vores opdræt

I vores opdræt har vi et stort fokus på at avle på sunde og racetypiske dyr. Vi sundhedstester for de relevante sygdomme og bruger meget tid på udvælgelse af det rette avlsmateriale så vi har en så lav indavlsprocent som muligt for at undgå sygdomme. Sundhed og et godt temperament er det vigtigste for os da dyrene størstedelen af tiden skal fungere som en del af familien.

Katteri


Mange års erfaring med opdræt af bengalkatte. Vi har en stor erfaring med opdræt af bengalkatte da vi har opdrættet siden 2009.


Kennel


Opdræt af dobermann og beagle. Vi har en sjælden gang imellem et kuld hvalpe men ikke hvert år da vi kun laver et kuld når vi selv ønsker en hvalp fra en bestemt kombination.